Hvordan læser du denne artikel?
Hvis du gør det i udstrakt arm på din mobiltelefon, leder du måske efter svar på, hvorfor det er blevet sværere at læse, end det var, da du var yngre.
Det korte svar er, at du formentlig har udviklet alderssyn (presbyopi). Ligesom de fleste danskere over 40-45 år i øvrigt.
Måske leder du efter svar på, hvad du kan gøre ved det.
I artiklen her kommer vi hele vejen rundt om alderssyn, og de løsninger, som findes, hvis du gerne vil kunne se tydeligt igen på alle afstande.
Alderssyn kendes også som:
- Presbyopi (det lægefaglige udtryk)
- Gammelmandssyn
- Aldersbetinget langsynethed
Hvad er alderssyn?
Alderssyn er den tilstand, som indtræder i takt med, at vi bliver ældre, hvor øjets linse mister sin elasticitet og ikke længere kan krummes nok.
Den er kort sagt blevet lidt stiv.
Hos yngre mennesker, der kan sidde med næsen helt inde i mobiltelefonen, samarbejder øjets hornhinde og linse om at fokusere lyset bag på nethinden, så man ser skarpt.
Hvis man fokuserer på ting tæt på – f.eks. når du læser på din telefon – skal linsen trække sig sammen og krumme, så lyset bliver brudt rigtigt.
Men når man bliver ældre, og linsen ikke kan krumme sig nok, kan den ikke fokusere lyset fra ting, som er tæt på.
Fordi linsen er for “flad” fokuserer den lyset på et punkt bag nethinden. Og det du “ser” med nethinden er derfor uskarpt.
Det gør altså, at du skal have telefonen helt ud i strakt arm, før det står skarpt.
Oplever du nogle af de typiske symptomer på alderssyn?
- Du har svært ved at læse ting på nært hold, fordi teksten står uskarpt. Særligt hvis teksten står med småt, kniber det.
- Du skal bruge mere lys, når du læser. F.eks. skrue op for skærmens lysstyrke eller skifte til en lysere pære ved natbordet.
- Du får ofte spændingshovedpine og bliver træt i dine øjne, fordi du anstrenger dig for at se klart i løbet af dagen.
“I min fritid er jeg cykelrytter, og det er vigtigt at kunne finde vej på GPS'en. Og det var simpelthen ikke en mulighed til sidst uden at have briller på.”
Dorthe Olsson, Læs Dorthes kundehistorie ->
Hvilke løsninger findes der for alderssyn?
Selvom alderssyn rammer de fleste, er du ikke skæbnebestemt til at se dårligt resten af dit liv.
I takt med at vi er blevet klogere på problemet, har optikere og øjenlæger fundet bedre og bedre løsninger, der hjælper mennesker med at få livskvaliteten tilbage, efter de ikke længere kan se klart.
Grundlæggende er der 3 ting, du kan gøre, hvis du udvikler alderssyn. Vi gennemgår alle tre her i artiklen.
Læsebriller: Den hurtige løsning
Den første løsning de fleste griber til, er læsebrillen.
Fordi udviklingen af alderssyn er en proces, hvor problemerne med at se skarpt begynder i det små, går de fleste også efter de små løsninger først.
I starten kan det typisk være ting som, at du sporadisk oplever at skulle anstrenge dig, når du skal læse et menukort på en restaurant
Og her er læsebrillen et godt bud på en løsning.
Fordi alderssyn i de tidlige stadier oftest kun giver dig lejlighedsvise problemer, tænker du måske, at det er fint nok med en læsebrille i ny og næ.
Med tiden bliver læsebrillen dog en fast følgesvend – ofte placeret i panden eller lommen for at have den tæt på hele tiden.
Fordele og ulemper ved læsebriller
Der er flere fordele ved læsebriller:
- Du kan købe et billigt sæt mange steder. Fordi de er billige, tænker mange, at det ikke gør så meget, om de er gode eller går i stykker.
- Du kan selv købe en læsebrille og få afhjulpet dit problem hurtigt uden hjælp.
- I starten behøver du sjældent dine læsebriller, og kan gøre de fleste ting som du plejer uden briller.
Læsebriller har dog også ulemper:
- Mange oplever relativt hurtigt, at deres billige læsebriller alligevel ikke er så gode. Og så skal de købe “rigtige” briller.
- Fordi læsebriller er til lejlighedsvis brug (når du skal læse), bliver de ofte lagt rundt omkring (og bliver væk) eller ryger i lommen (og bliver mast/ødelagt). Eller sidder i panden eller hænger om halsen. Under alle omstændigheder skal du holde styr på dem og passe på, de ikke går i stykker.
- Når alderssynet udvikler sig, kommer du i mange situationer til at mangle læsebrillerne, hvor du ikke typisk vil have dem ved hånden. Det kan f.eks. være svært at se den anden person tydeligt i en samtale.
- I mange situationer er det svært at skifte synet fleksibelt mellem nært og fjernt med læsebriller. Det kan være et problem at køre bil, hvor du skal se instrumenterne og vejen samtidig.
Hvis du oplever for mange begrænsninger ved læsebriller, kan en flerstyrkeløsning være en god mulighed
Det kan enten være i form af briller eller kontaktlinser.
Fælles for begge løsninger er, at det skal være flerstyrke-korrektion, for at du kan bruge dem uden besvær og se langt på både nær-, mellem- og lange distancer.
På nært hold opleves alderssyn reelt som langsynethed. Men hvis du bruger en brille eller kontaktlinse, der korrigerer for langsyn, bliver dit fjernsyn uskarpt.
De skal altså kunne hjælpe dig med at se skarpt på alle afstande.
Flerstyrkebriller - eller briller med glidende overgang
Flerstyrkebriller fungerer ved at opdele brilleglasset, så forskellige dele af glasset korrigerer for forskellige afstande.
Lidt groft sagt betyder det, at du kan se langt gennem den øverste del af brilleglasset (når du kigger op og orienterer dig ud i dine omgivelser).
Samtidig kan du se skarpt på nært hold gennem den nederste del af brilleglasset (når du f.eks. kigger ned i telefonen).
For mange er dette en glimrende løsning. For andre kan de føle ubehag ved de glidende overgange. Eller de kan føle sig hæmmet, hvis de lever en meget aktiv livsstil.
Multifokale kontaktlinser
Multifokale kontaktlinser fungerer ved at opdele kontaktlinsen i forskellige zoner. Lidt ligesom flerstyrkebrillen.
Men fordi den er rund, er der ikke en øvre og nedre del. Derimod bliver lyset brudt forskelligt i cirkulære zoner, og sender reelt set forskellige skarpheder ind på nethinden samtidig.
Du kan lidt groft sige, at halvdelen af det lys, der kommer ind i øjet, går til at se langt og den anden halvdel går til at se nært.
Hjernen skifter selv mellem de to skarpheder afhængig af, hvad man prøver at fokusere på.
Mange synes det er en god løsning, fordi den opfylder deres behov, uden de skal gå med briller. Andre kan blive lidt generet af, at kontrasten bliver mindre, fordi lyset deles op, eller de oplever at blive blændet af lyskilder i mørke.
Mange vælger linseudskiftning som den ideelle løsning på deres alderssyn.
Enten fordi de aldrig har brugt kontaktlinser eller briller, og ikke har lyst til at begynde. Eller også har de brugt briller eller linser i mange år, men ønsker friheden ved at kunne se klart på alle afstande – uden briller eller linser.
Linseudskiftning er også populært fordi det er en engangsløsning, der holder resten af livet.
I langt de fleste tilfælde skal du ikke tænke på hverken briller, kontaktlinser, grå stær eller justeringer resten af dit liv.
Hvordan fungerer linseudskiftning?
RLE linseudskiftning fungerer ved, at en øjenkirurg udskifter den “stive” linse i øjet med et kunstigt linseimplantat.
Det kunstige linseimplantat er designet til at give klart syn på alle afstande, og de fleste oplever et markant bedre syn, hvor de ikke længere har behov for briller eller kontaktlinser.
Selve operationen tager omkring 15-20 minutter og er fuldstændig smertefri.
Behandlingen minder om en grå stær operation. Man kan også vælge en linseudskiftnings-behandling, hvis man har begyndende grå stær, men endnu ikke ser dårligt nok til gratis behandling i offentlig regi.
Ved en grå stær-operation udført i det offentlige anvendes monofokale linser, der ikke på samme måde lader dig se klart på alle afstande.
Hvem kan få gavn af en linseudskiftning?
Linseudskiftning er en oplagt løsning for personer over 45 år, der oplever alderssyn, og ønsker at slippe for briller eller kontaktlinser.
For at være egnet til operationen skal øjnene være sunde uden alvorlige øjensygdomme som grøn stær, nethindelidelser eller fremskreden tørhed i øjnene, da dette kan påvirke resultatet. Synsstyrken skal desuden være stabil.
Ved en forundersøgelse vurderer vores optometrist desuden hornhindens form, synsstyrken og eventuelle bygningsfejl.
Behandlingen er især relevant for dem, der ikke kan korrigeres med laseroperation.
Hvad koster det at få lavet linseudskiftning?
Det er meget forskelligt, hvad øjenklinikker tager for linseudskiftning.
Nogle klinikker ligger stadig på et meget højt niveau – ofte over 50-55.000 kr. for begge øjne.
Hos Vision på Frederiksberg har vi en fast pris på 21.450kr pr. øje. Vi tilbyder desuden mulighed for delbetaling gennem Resurs Bank fra 499kr/mnd.
Er du nysgerrig, om linseudskiftning er relevant for dig?
Book en gratis forundersøgelse, og bliv klogere på dine muligheder
Hvilket resultat kan du forvente efter linseudskiftning?
Efter en RLE linseudskiftning kan de fleste forvente et markant forbedret syn uden behov for briller eller kontaktlinser i hverdagen.
Den kunstige linse, der indsættes, korrigerer alderssyn og eventuelle bygningsfejl, hvilket giver skarpt syn på både kort og lang afstand.
Mange oplever en stor frihed i dagligdagen, da de ikke længere behøver at skifte mellem læsebriller og afstandsbriller.
Dog kan det tage lidt tid for øjnene at vænne sig til den nye linse, og nogle kan have brug for briller i særlige situationer, såsom læsning i dæmpet lys.
Fordele og ulemper ved linseudskiftning
Fordele ved linseudskiftning:
- Permanent løsning på alderssyn – i modsætning til laseroperationer, der ikke kan korrigere aldersbetinget langsynethed, giver RLE varige resultater.
- Slip for briller og kontaktlinser – de fleste kan se skarpt på både kort og lang afstand uden hjælpemidler.
- Forebygger grå stær – fordi den naturlige linse udskiftes, kan grå stær ikke udvikle sig senere i livet.
- Kan korrigere bygningsfejl – speciallinser kan tilpasses for at rette eventuelle bygningsfejl og forbedre synskvaliteten yderligere.
- Hurtig heling – de fleste oplever minimal ubehag og kan vende tilbage til deres daglige aktiviteter få dage efter operationen.
Ulemper ved linseudskiftning:
- Irreversibel behandling – når den naturlige linse er fjernet, kan den ikke genskabes, så det er vigtigt at være sikker på beslutningen.
- Tilvænning kan tage tid – hjernen skal vænne sig til den nye linse, og nogle kan opleve lysglorier eller nedsat kontrastsyn i begyndelsen.
- Briller kan stadig være nødvendige i nogle tilfælde – selvom synet forbedres markant, kan nogle have behov for læse- eller kørebriller i bestemte situationer.
- Mindre risiko for komplikationer – som ved enhver operation kan der være bivirkninger såsom tørre øjne, hævelse eller i sjældne tilfælde infektioner.
- Pris – linseudskiftning er en privatbetalt behandling og kan være en større økonomisk investering.
Selvom RLE har både fordele og ulemper, oplever de fleste patienter en væsentlig forbedring i livskvalitet og synskomfort efter operationen.
Vil du vide mere om linseudskiftning, flerstyrkebriller eller kontaktlinser?
Du er altid velkommen til at booke en gratis synsprøve eller forundersøgelse til linseudskiftning hos Vision på Frederiksberg.
Ved forundersøgelsen til linseudskiftning vurderer vi dine øjnes helbred, dit syn og svarer på alle de spørgsmål du måtte have.
Du kan booke en tid gennem linket herunder.

