Få klart syn igen
Slip for grå stær

Grå stær operationen er en sikker behandling til dig med sløret syn, som vil genvinde et klart og skarpt syn i hverdagen. 

1500+ glade kunder om året

4.8 stjerner 
på Trustpilot

Tryghedsgaranti på alle behandlinger

Hvad er grå stær?

Grå stær (katarakt) er en naturlig aldersforandring, hvor øjets linse gradvist bliver uklar. Det kan føre til sløret eller tåget syn, blænding ved modlys og nedsat evne til at se tydeligt – især i mørke. Grå stær udvikler sig typisk over tid og forringer livskvaliteten, når synet påvirkes i hverdagen.

Hvordan behandles grå stær?

Den mest effektive behandling er en grå stær operation, hvor den uklare linse fjernes og erstattes med en klar kunstig linse. Indgrebet er hurtigt, skånsomt og foretages under lokalbedøvelse – typisk 10-15 minutter.

Operationen giver dig klart syn igen og er blandt de mest sikre kirurgiske procedurer. Hos Vision bruger vi moderne og præcise metoder og linseimplantater fra to af markedets førende brands, Alcon og Johnson&Johnson. Vores operationer foregår på Frederiksberg.

Hvem har gavn af behandlingen?

Grå stær operation er relevant for dig, der oplever synsforringelse og ønsker at genvinde et klart og stabilt syn – uden lang ventetid. Du behøver ikke vente på, at dit syn bliver dårligt nok til offentlig behandling. Hos os kan du blive behandlet, når du er klar.

En privat behandling giver dig også mulighed for at vælge linsetyper, der kan tilpasses dine behov – fx med mulighed for samtidig korrektion af nærsynethed, langsynethed og bygningsfejl.

Kunderne giver os 4,8 stjerner på Trustpilot

Kunderne giver os 4,8 stjerner på Trustpilot

Priser på grå stær behandling

Grå stær operation
Månedlig afbetaling
499 kr./md.
  • Gratis forundersøgelse
  • Multifokale linser
  • Opfølgning og kontrol
Grå stær operation
Fast pris
39.900 kr.
  • Gratis forundersøgelse
  • Multifokale linser
  • Opfølgning og kontrol

Beskrivelse af hele grå stær forløbet

Her kan du læse, hvordan hele forløbet før, under og efter din grå stær behandling foregår. Efter forundersøgelsen vil du modtage grundige beskrivelser af selve behandlingen og efterforløbet.

RLE linseudskiftning - forundersøgelse

Forundersøgelse

Ved vores indledende undersøgelse vurderer vores erfarne optiker, om dine synsproblemer skyldes grå stær, og om du vil have gavn af en operation.

Vi undersøger blandt andet, hvor fremskreden din grå stær er, din synsstyrke og eventuelle bygningsfejl – samt om dine øjne er egnet til at få indsat en kunstig linse.

RLE linseudskiftning behandling

Behandling

På dagen for din grå stær behandling bliver du taget imod af vores erfarne personale og får tilbudt lidt beroligende. Du skal regne med, at det hele tager 2,5 timer.

Operationen foregår med bedøvende øjendråber og er helt smertefri. Den uklare linse fjernes skånsomt og erstattes med en klar, kunstig linse.

Selve øjenoperationen er smertefri og tager kun cirka 10-15 minutter.

Efterforløb RLE linseudskiftning Maria Kugelberg

Efter behandlingen

Efter behandlingen får du udleveret øjendråber, som du skal bruge i 4 uger efter din behandling.

De fleste oplever relativt godt syn allerede indenfor de første par dage. 

Du skal til kontrol efter ca. 2-4 uger og igen efter ca. 6 måneder, hvor vi sikrer, at forløbet er, som det skal være.

Overlæge og professor i oftalmologi

Vælger du at få en grå stær operation hos Vision, bliver du behandlet af Dr. Maria Kugelberg.

Maria er overlæge i oftalmologi og tidligere professor ved Karolinska Institutet. Hun er en meget erfaren og kompetent  øjenkirurg med subspeciale i pædiatrisk katarakt, dvs. børn, født med katarakt (grå stær).
Et speciale der har givet vores kirurg et meget fint håndelag og nøjagtig kirurgisk ekspertise. 

Maria har tidligere arbejdet ved Capio og været klinikchef ved Skt. Eriks Øjenhospital. Hun er overlæge og indehaver ved Söder Ögon i Stockholm.

Maria udfører alle vores operationer fra vores nye klinik på Frederiksberg.

Dr. Maria Kugelberg linseudskiftning

Vi besvarer dine spørgsmål om grå stær behandlingen

Hvad er prisen på en grå stær operation?

Prisen for en grå stær operation med flerstyrkelinser er 39.900 kr. hos Vision på Frederiksberg.

Vi tilbyder mulighed for delbetaling gennem Resurs Bank fra 499kr/mnd.

Nej, behandlingen gør ikke ondt. 

Når du kommer ind til behandlingen, får du som det første bedøvende øjendråber. 

Øjendråberne er et effektivt bedøvelsesmiddel, der fjerner enhver følelse af smerte.

Fordi vi bruger øjendråber, skal du heller ikke være bekymret for smerte ved selve bedøvelsen.

Efter behandlingen kan du opleve lettere smerter og tørhed i øjnene. Det kan behandles med Panodil og øjendråber.

På trods af fordelene er der nogle risici og mulige komplikationer, man skal være opmærksom på.

Resultaterne kan variere, og nogle mennesker kan stadig have brug for briller til visse aktiviteter. Nogle linser kan også forårsage øget blænding og glorier omkring lyskilder.

Som ved andre typer operationer er der altid en lille risiko for infektion eller betændelse efter indgrebet. Nogle mennesker oplever også, at deres øjne bliver mere tørre i en periode efter en grå stær operation, og det kan være nødvendigt at bruge smørende øjendråber (kunstige tårer) i denne periode.

Efter en grå stær operation kan du udvikle efterstær, som nemt kan behandles.

Med Visions 5 års tryghedsgaranti er du sikret opfølgende behandling, hvis du oplever gener eller bivirkninger.

Til forundersøgelsen vil vi gennemgå mulige bivirkninger og risici ved behandlingen, og du får mulighed for at stille alle de spørgsmål, du måtte have.

De fleste patienter oplever positive resultater og en forbedring af synet efter.

På operationsdagen kommer du til os med nyvasket hår og rent tøj.
Derefter går du ind i et forberedelsesrum, hvor du får en patientkasket og skoovertræk på. Du får et beroligende middel og øjendråber til at udvide dine pupiller.

Når det er tid til din øjenoperation, bliver du hentet af en sygeplejerske, som følger dig til operationsstuen. Her sidder du i en stol, der ligner den hos tandlægen. Området omkring øjet vaskes grundigt, og en klud med et hul til det øje, der skal opereres først, lægges over dit hoved.

Du vil være vågen under øjenoperationen, som udføres under lokalbedøvelse. Bedøvelsen forhindrer smerte og minimerer ubehag under indgrebet. Først gives der øjendråber for at bedøve øjets overflade, og derefter sprøjtes der mere bedøvelsesmiddel ind foran i øjet.

Kirurgen laver et meget lille snit i øjets hornhinde. Gennem snittet indføres et lille instrument, som knuser linsen i små stykker, som suges ud med det samme instrument. Øjets egen linse er indeholdt i en kapsel, som opbevares inde i øjet. Den nye intraokulære linse (IOL) rulles op i en injektor, og kirurgen bruger den til at placere linsen i kapslen, hvor den folder sig ud.

Snittet i øjet under øjenoperationen er så lille, at der ikke er brug for sting, og det heler af sig selv. Du vil få udleveret øjendråber, som du skal tage i 4 uger for at forebygge betændelse i øjet

Selve behandlingen tager ca. 15 minutter.

Du skal derudover forvente, at der går noget tid med klargøring.

Kirurgen planlægger hvordan vi foretager operationen i samråd med dig.

Normalt opereres begge øjne lige efter hinanden.

Det er for at hjælpe dig med at komme i gang og vænne dig til dit nye syn hurtigere.

Har du flere spørgsmål?

Ring til os i klinikken på 33 23 30 10 og få en uforpligtende snak.

Kontakt Vision

Kontakt Vision på Frederiksberg

Få et bedre syn i dag

Vi står klar til at svare på alle dine spørgsmål.
Du kan ringe til os på 33 23 30 10 eller skrive 
til: info@visionsyn.dk